top of page
image.png

SEKSUALVEJLEDNING I KØBENHAVN

PRAKTISK SEKSUALVEJLEDNING

Seksual Undervisning i København

Vil du gerne være bedre til at tænde din partner, give nydelse og skabe et forspil, der vækker sanserne og lysterne? Hos os får du hands-on seksualvejledning, hvor du i løbet af et par timer lærer at give erotisk og intim massage, bruge sexlegetøj og øve over 30 forskellige berørings- og stimulationsteknikker. Med vores unikke tilgang til seksualvejledning kan både singler og par træne evnen til at variere berøring, tempo og intensitet og til at bevare roen og få den rette timing i det erotiske. Ved at trække på mange års erfaring som kropslige sexologer hjælper vi dig til at blive en mere opmærksom, selvsikker og kreativ elsker, der kan skabe et trygt og intenst erotisk rum.

 

Ønsker du seksualvejledning inden for dominans og underdanighed, finder du mere info her. ​​

instruktor_edited.png

PRAKTISK SEKSUALVEJLEDNING

Hands-on eller demonstration

Hos os kan seksualvejledning både foregå igennem samtale og demonstration eller som hands-on: Vælger du en hands-on tilgang, øver du berøring og intim stimulation på en øvepartner, der ligger nøgen på briksen. Instruktøren viser og forklarer, mens øvepartneren giver feedback og kan guide dig med hænder og ord. Den præcise ramme aftales, inden vi begynder. Vælger du at lære igennem en demonstration, underviser vi uden at du selv berører øvepartneren. 

VALG AF ØVEPARTNER

Hvis du ønsker at lære at give nydelse til en kvinde, er Maria øvepartner og Carsten instruktør. Vil du lære at give nydelse til en mand, er Carsten øvepartner og Maria instruktør. Deltager I som par, kan I både vælge os som øvepartnere eller vælge at arbejde med hinanden.

Seksualvejledning lærer dig bla. at 

  • give intim og erotisk massage af hele kroppen

  • massere og opbygge lyst i partnerens kønsorganer.

  • udføre 10 teknikker til at skabe længsel og lyst hos partneren. 

  • kommunikere frit og direkte og få feedback fra partneren

  • lave et forspil hvor partneren får plads og tid til at åbne sig

  • udføre mellem 30 og 40 forskellige stimulationsteknikker

  • give selvsikker berøring og bruge en timing der skaber ro

image.png

EN KLIENT SIGER

"Jeg er 51 år og opfattede mig selv som en erfaren elsker.  En session med Maria og Carsten åbnede dog mine øjne for en tilgang til sex som jeg slet ikke vidste eksisterede. Det har ikke kun givet mit selvværd et stort løft, men har også betydet, at min kone og jeg har åbnet et helt nyt kapitel i vores sexliv." 

Kh P

⭐ FAQ til PRAKTISK SEKSUALVEJLEDNING

Er man afklædt i forbindelse med undervisningen?

Du bestemmer selv, hvor meget tøj du vil have på. Skal du lære at give massage eller stimulans, er der som regel ingen grund til at tage tøjet af. Ønsker du at være nøgen, er det naturligvis helt i orden.

Har man sex i forbindelse med undervisningen?

Som klient kan du stimulere, massere og lave øvelser med din øvepartner, men du og din øvepartner har ikke sex. Hvis I deltager som par, er I naturligvis velkomne til at have sex med hinanden. I så fald kan I også få instruktion og input til at udvide jeres seksuelle repertoire. 

Hvordan starter undervisningen?

Vi starter med at mødes i en lille hyggelig stue, hvor vi har en samtale for at afdække, hvilke behov og ønsker klienten har, og for at lære hinanden at kende. Når klienten er klar, går vi ind i vores massagerum, hvor vi begynder undervisningen. 

Hvordan forbereder man sig til en session?

Vi forventer at vores klienter kommer med et åbent sind og en lyst til at lære noget nyt. Da dele af undervisningen indebærer kropslig kontakt, skal man tage et bad inden et møde. Ønsker man at forberede sig yderligere, kan man læse nogle af vores tekster på hjemmesiden for bedre at forstå vores tilgang til seksuel udvikling og læring.

Hvad hvis min partner eller jeg bliver jaloux? 

Når vi har par til undervisning, er vi meget opmærksomme på, at begge parter skal være trygge og føle sig inkluderet i processen. Ud over det taler vi også med par om deres grænser i forhold til jalousi - både inden vi starter og imens vi underviser.  
 

Kan man få udløsning eller orgasme i forbindelse med undervisningen? 

Mange af vores klienter får udløsning eller orgasme, når de modtager erotisk massage, men når vi giver dem praktisk seksualvejledning, handler det om at lære at stimulere en partner - ikke om selv at modtage stimulans.

Kan jeg sige stop eller ændre grænser undervejs?

Ja. Du kan når som helst justere grænser, ønsker eller tempo i forbindelse med et møde med os. Undervisningen foregår altid på dine præmisser, og tryghed er det vigtigste element, når vi underviser. 

bottom of page