

Hvad er Kropslig Sexologi?
FEEL FREE TO FEEL PLEASURE
PRAKTISK SEXOLOGI KØBENHAVN
Hvad er kropslig sexologi?
Kropslig sexologi (også kaldet sexologisk kropsarbejde) er en sanselig og effektiv tilgang til at overkomme de fleste seksuelle ubalancer. En behandling kræver altid en grundig indledende samtale om klientens situation, mål og grænser. Herefter planlægges en proces som kan involvere samtale, massage og forskellige typer berøring. Kropslig sexologi foregår altid i en tryg og terapeutisk ramme. Målet er at hjælpe klienten med at forstå sine kropslige reaktioner, fjerne skam og skabe øget seksuel bevidsthed og afklaring. Her kan du læse nogle eksempler på, hvordan man som sexolog kan arbejde igennem kroppen.
🔹 Præstationsangst. Mere
🔹 Traumer og Skam. Mere
🔹 Manglende sexlyst. Mere
🔹 Smerter ved sex. Mere
🔹 For tidlig sædafgang. Mere


Fra præstation til tilstedevær
PRÆSTATIONSANGST
Præstationsangst opstår ofte, når hovedet overtager styringen, og sex bliver en opgave, der skal bestås frem for at nydes. Når det sker, kan der opstå en blokering, der modvirker både evnen til nydelse og nærvær. For at bryde blokeringen sørger sexologen for at skabe et intimt rum for klienten, hvor han eller hun ikke længere skal præstere, men bare kan være til stede på egne præmisser.
TO VEJE TIL SAMME MÅL
-
Terapeuten kan give sexologisk massage og berøring, hvor klienten kan mærke sine kropslige reaktioner uden at skulle gøre andet end at give sig hen og mærke efter.
-
Praktisk seksualvejledning, hvor klienten får mulighed for at skabe et intimt rum med en øvepartner som ligger på briksen. Klienten lærer at slappe helt af, imens han/hun lærer at berøre, tjekke grænser, spørge ind og blive mere nærværende.
Ved at fjerne kravet om præstation får kroppen ro til at aktivere sit naturlige lystrespons. Det handler om at lære at genkende de tanker, der blokerer for lyst, hvilket gør det lettere for klienten at forblive nærværende og afslappet.
Genvind Trygheden
TRAUMER OG SKAM
Negative seksuelle oplevelser kan give sig til udtryk i et traume eller i at en klient føler kropslig eller følelsesmæssig skam. Når tilliden til berøring og intimitet brydes, kan intimitet føles som et utrygt sted.
Med en kropslig tilgang taler terapeuten med klienten om, hvor i kroppen klienten mærker skam, mistillid eller uro. Det handler herefter om at tilføre klientens mere ro - både igennem samtale og berøring. En proces kan også foregå igennem massage, hvor et bevidst samtykke er fundamentet for hver eneste berøring. Ved at kombinere nænsom massage med terapeutisk nærvær hjælpes klienten med at lande i sin krop igen. På den måde kan frygt og anspændthed langsomt erstattes af ro og ejerskab.


Giv slip på blokeringer i kroppen
MANGLENDE LYST
Både mænd og kvinder som mister deres seksuelle libido føler sig ofte presset af deres partners forventninger. Dette fører ofte til en angsttilstand som bliver en ond cirkel, hvor tanker om at fejle på det seksuelle plan overskygger alting og blokerer for nydelse.
Det giver ofte mere mening at genetablere klienters forbindelse til deres libido ved at give massage, som også kan inkludere de erogene zoner. Massagen bør kombineres med en samtale, og målet er at lokalisere blokeringerne i kroppen og få kroppen til at respondere afslappet og naturligt.
Under massagen er det vigtigt at klienten ikke oplever forventninger til, at skulle tænde. Netop denne tilstand af forventningsfrihed giver ro og plads til at mærke efter og til at slippe tanker om at fejle.
Læs mere om libidoproblemer her.
Fra smerte til nydelse
SMERTER VED SAMLEGE
Smerter ved intimitet bunder ofte i ufrivillige spændinger i bækkenbundens muskulatur. Med en kropslig tilgang handler det om at bryde smertecirklen igennem nænsomt og kontrolleret kropsarbejde.
Processen indebærer:
-
Indledende konsultation som handler om at kortlægge klientens historik og identificere smertetriggere.
-
Somatisk regulering: guidet åndedræt og bevidst muskelafspænding.
-
Intentionel vaginalmassage: En nænsom massage af berørte områder med brug af olie eller glidecreme.
-
Fuld autonomi: Det er udelukkende klienten, der kontrollerer dybden, trykket og tempoet.
-
Nydelse uden pres: Fokus er ikke blot på fysisk åbning, men på at skabe en tryg erfaring, hvor nydelse kan eksistere uden frygt for smerte.


Forlæng nydelsen
FOR TIDLIG SÆDAFGANG
For tidlig sædafgang er ofte et resultat af et nervesystem, der er indstillet på "hurtig afvikling". Gennem sexologisk kropsarbejde er det muligt at omkode denne respons og gøre det lettere for en klient at få støtte hos sin partner.
I forbindelse med en fuldkropsmassage der inkluderer kønsorganerne arbejder terapeuten med følgende:
-
Nervesystemets kontrol: Det handler om at bruge åndedrættet som et aktivt redskab til at sænke klientens generelle ophidselsesniveau.
-
Stop-Start-teknikker: Under en session kan terapeuten guide klienten igennem kontrolleret stimulering, hvor klienten trænes til at mærke "point of no return" og stoppe i tide, før impulsen tager over.
-
Kropslig bevidsthed: Klienten lærer at skelne mellem muskulær spænding og reel nydelse, så han kan slappe af i bækkenbunden og derved forlænge den seksuelle akt.
Læs mere om libidoproblemer her.






