FOR TIDLIG SÆDAFGANG - VORES TILGANG
- Carsten

- 6. nov.
- 11 min læsning
Opdateret: 14. dec.
Omkring 25% af alle mænd oplever at have problemer med for tidlig sædafgang. Her kan du læse om en session med en klient hvor vi arbejdede med en kropslig tilgang til problemet.

“Når jeg har sex, går der sjældent mere end et minut før jeg får udløsning,” sagde John da min partner Maria og jeg mødte ham første gang i vores klinik. "Bagefter er jeg drænet og har ingen energi til at fortsætte. Kan I kurere mig?"
"For tidlig sædafgang er jo ikke en sygdom," forklarede jeg, "og der findes ingen metoder der afhjælper problemet for alle. At en mand ikke har kontrol over sin udløsning handler både om hans seksuelle modenhed, om hans følsomhed, og om hans evne til at bruge sine seksuelle ressourcer rigtigt. Hvor længe har du haft det problem?"
"Jeg er 42 år og har haft det sådan lige siden jeg begyndte at have sex partnere," sagde John.
"Ok," sagde jeg. ”Man skal jo huske at der findes flere forskellige kategorier af for tidlig sædafgang. Dels kan man tale om den type der har været der siden den seksuelle debut men også en type der opstår grundet problemer, stress eller en usund dynamik i et parforhold. Ud over det er der nogle der oplever at problemet opstår i perioder og nogle der tror at de har for tidlig sædafgang, men i virkeligheden er helt normale. De 3 sidste typer er rimelig lette at påvirke positivt men har man haft problemet altid skal der ofte noget mere arbejde til."
"Jeg er klar til at arbejde med det," forklarede John. "Mit problem skaber jo en del rod i mine forhold fordi mine partnere bliver frustrerede over at jeg kommer så hurtigt. Jeg skammer mig temmelig meget over det og det er normalt ikke noget jeg taler åbent om."
”For tidlig sædafgang er mere udbredt end de fleste er klar over,” sagde jeg. "Ifølge statistikken oplever ca 25% af mænd kun at kunne holde et minut inden de får udløsning."
”Wow!” sagde John og smilede. ”Der må være millioner af skuffede kvinder der ikke ved hvad de skal stille op.”
”Uden tvivl,” sagde jeg. ”men kvinderne kan godt medvirke til at afhjælpe problemet. Der er dog mange kvinder der ikke bryder som om at tale om deres skuffelse og i stedet trækker sig bagefter. Til kvindernes forsvar skal det dog siges at det kun er de færreste mænd med for tidlig sædafgang der mener at de har et problem. At du ønsker at gøre noget ved det viser jo at du er omsorgsfuld."
”Ja,” sagde han. ”Jeg nyder virkelig at kunne tænde en kvinde ordentligt og det er svært at finde energi og lyst når jeg har fået udløsning."
”Det er forståeligt,” sagde jeg, ”Får du altid udløsning meget hurtigt når du har sex eller er der undtagelser?”
”Hvor hurtigt det går, afhænger af om jeg slapper af og føler mig tryg men også en del af den kvinde jeg er sammen med,” sagde han. ”Med nogle kvinder har jeg mere kontrol end i andre. Mærkeligt nok er det ofte med de kvinder som tænder mig mindst at jeg kommer hurtigst.”
”Det er helt almindeligt,” forklarede jeg. ”Hvis en kvinde ikke tænder dig i særlig grad er du sandsynligvis følelsesmæssigt lukket. Det betyder at du har mere fokus på dine behov og derfor kommer hurtigere. Er du sammen med en kvinde du finder tiltrækkende, er du mere nærværende og kærlig og det kan give dig mere kontrol over din udløsning. Der findes dog ingen regler for den slags. Mange mænd har det lige omvendt.”
"Men hvorfor er der så mange mænd der har problemer med for tidlig sædafgang?" Spurgte John.
"Der er mange grunde men den mest almindelige handler om skam og lavt seksuelt selvværd," sagde jeg. "Nogle mænd er bange for ikke at være gode nok seksuelt, bange for intimitet eller for at blive fanget i et forhold. At de kommer meget hurtigt er i virkeligheden en flugtmekanisme. Derfor kan det let udvikle sig som en negativ spiral. Jo flere gange problemet opstår desto mere usikker bliver manden og desto hurtigere kommer han. Dette stemmer jo også overens med at du kommer hurtigst når du er tiltrukket af en kvinde i mindre grad."
”Det giver desværre god mening,” sagde John og overvejede det, ”men kan du sige noget om hvordan jeg mere præcist skal håndtere mit problem når jeg har sex?”
”Det er vigtigt at du ikke kun forsøger at løse problemet imens du har sex,” sagde jeg. ”Du skal allerede tage affære i det øjeblik du mærker at du og en kvinde har gensidig tiltrækning. Hvis du - inden i har sex - fortæller hende at du har svært ved at styre din udløsning, har hun ikke kun en mulighed for at være mentalt forberedt, men også for at hjælpe dig. Ud over det vil hun se dig som ærlig og som en der tager ansvar hvilket kan betyde at hun bliver mindre frustreret."
”Det kan jeg godt følge, men det lyder nu som at skyde sig selv i foden at starte en date med at sige at jeg kommer for hurtigt,” sagde han og smilede.
”Det kommer meget an på situationen," sagde jeg. "Jeg havde engang en bekendt der har en meget lille pik. Når han gik i byen og mødte kvinder var det noget han godt kunne finde på at sige på en nærmest pralende måde. Sjovt nok reagerede de fleste kvinder positivt på hans modighed og selvironi og han havde altid masser af elskerinder."
"Så hvad skulle jeg så sige til en kvinde?" spurgte John.
"Med et glimt i øjet kan du jo prøve at sige til en kvinde at du er en elendig elsker," sagde jeg, "men at hun ikke når at opdage det fordi du heldigvis kommer meget hurtigt."
"Hvis en mand sagde sådan til mig," sagde Maria og lo, "så er jeg ret sikker på at det ville virke positivt. De fleste mænd er uærlige fordi de har så travlt med at fremstå som perfekte. En mand der tør sige sådan ville give mig indtryk af at han var både ærlig og modig."
”Det er sandt,” sagde John til Maria. "Det vil jeg overveje, men som sagt er det desværre et emne som jeg har svært ved at tale åbent om."
”Det er forståligt," sagde jeg, "men hvad med forspil? Er du god til det?"
”Ja,” sagde han. ”Fordi jeg meget let for udløsning er jeg rigtig god til at kæle, massere og den slags og sørge for at undgå at hun begynder at tilfredsstille mig."
”Godt,” sagde jeg. ”Så kan vi tale om hvad du gør imens I har sex. Har du selv nogle metoder som du bruger for at holde længere?”
”Jeg tror at jeg har prøvet alt,” sagde John. ”Jeg forsøger indimellem at undgå at blive for ophidset ved at tænke på noget som jeg finder frastødende. Ud over det har jeg forsøgt mig med at onanere inden jeg har sex og har også prøvet en bedøvende spray som gør mig mindre følsom. Problemet er dog at den tilgang betyder at jeg ikke er helt tændt og derfor ødelægger det en del af oplevelsen. Nogle gange hjælper det at jeg laver dybe vejrtrækninger når jeg er tæt på at komme. Ud over det kan jeg også bedre undgå at komme hvis jeg ryger hash eller drikker alkohol inden jeg har sex. Som regel forsøger jeg at holde en pause når jeg er ved at komme. Det er dog ikke altid let. Når en kvinde bliver rigtig liderlig og råber at jeg skal tage hende hårdt, kan jeg ikke få mig selv til at stoppe og så går det naturligvis galt. Uanset om jeg holder pause eller får udløsning ødelægger jeg den gode stemning.”
”Hvis du har forberedt hende på problemet, er det bedst med pauserne,” brød Maria ind og fortsatte: ”Ud over det er det også vigtigt at du overvejer måden du holder pause på.”
”Måden?” sagde John og kiggede på Maria som skænkede ham kaffe imens hun fortsatte.
”Ja,” sagde hun. ”Hvis jeg er sammen med en mand der holder pause for at undgå at komme kan det virke lidt akavet. Hvis han i stedet holder pauser af andre grunde kan skabe mere energi og tænde mig. Der opstår jo for eksempel en pause når han tager et kondom på. Er du god til at håndtere sådan en pause?"
”Ikke specielt,” sagde John. ”Sex er jo noget der ofte begynder i en flydende bevægelse. Man krammer eller begynder at kysse og herefter er man jo i gang. At stoppe op for at tage et kondom på, er altid et turnoff.”
”Det behøver ikke nødvendigvis at være sådan,” sagde Maria. ”Carsten kan for eksempel godt lide at tage kontrollen når vi har sex. Det gør han nogle gange ved at binde mig eller beordre mig til at strippe eller til at tilfredsstille mig selv imens han ser på. Det er almindeligt for kvinder at tænde på at være et sexobjekt for en mand de finder tiltrækkende. Hvis Carsten bare fulgte sine instinkter ville han også miste kontrollen og komme meget hurtigt. For ham er kondomet eller andre former for pauser aldrig et problem - tværtimod. Nogle gange siger han at jeg skal give ham kondomet på imens han fortæller mig hvad der skal ske bagefter. På den måde bliver det med kondomet ikke en akavet pause, men en del af det seksuelle spil. De fleste kvinder kan godt lide at manden fører dem, leger med dem og driller dem lidt. Når vi er sammen kan Carsten somme tider godt finde på at have sex med mig nogle få sekunder ad gangen og få mig til at tigge om at han skal fortsætte. På den måde holder han pauser der øger spændingen frem for at holde pauser for at undgå at komme. ”
”Det lyder helt rigtigt og det er absolut noget jeg gerne vil prøve,” sagde John og tænkte lidt, ”men jeg har ikke ret meget overblik når jeg har sex. Problemet er at jeg ofte går ind i en trance hvilket betyder at jeg slukker hjernen og mister kontrollen."
"De fleste mennesker slukker hjernen og følger en fast rutine når de har sex," sagde jeg. "Det betyder at deres seksualitet ikke udvikler sig. Dyrker du for eksempel altid sport på den samme måde holder du op med at udvikle dine evner. For at udvikle sig må man turde være legende og eksperimenterende og skal hele tiden være i stand til at udfordre sig selv og bryde sine mønstre."
"Det forstår jeg godt," sagde John, "men jeg har fået svært ved at være legende når jeg har sex. Det skyldes primært at jeg er tynget af de konflikter mit problem har skabt med kvinder."
"Det er præcist derfor vi er begyndt at arbejde med en kropslig tilgang til sexologi," sagde Maria. "Ved at gå igennem kroppen kan vi skabe et intimt rum hvor du kan slippe alle dine bekymringer og komme i bedre kontakt med din seksualitet. Hvis du er åben for det vil jeg gerne give dig en fuldkropsmassage som betyder at vi kan være i dialog med din seksualitet."
"På den måde kan du være både bevidst og tændt på en gang og vil samtidig ikke skulle forholde dig til konflikter eller gå ind i den sædvanlige trance," tilføjede jeg.
"Jeg har aldrig oplevet den tilgang til sexologi før," sagde John, "men jeg slapper meget af sammen med jer og er åben for at prøve noget nyt."
Et øjeblik senere havde John smidt tøjet og havde lagt sig på ryggen på vores briks imens Maria kun iført sit undertøj begyndte at massere ham.
"Det her absolut et brud med mine seksuelle vaner," sagde John. "Jeg er meget tændt nu og jeg har aldrig oplevet at være tændt imens der var en anden mand i lokalet. Jeg er ikke sikker på hvordan jeg skal forholde mig. "
"Det forstår jeg godt," sagde jeg. "Vi har jo gjort dette mange gange med både mænd og kvinder og for os er det helt naturligt. Lige nu skal du bare slappe af og du er også velkommen til at røre ved Marias krop hvis du får lyst."
Imens John og jeg fortsatte med at tale om hvordan han havde det fortsatte Maria med at give ham massage og snart virkede det som om John slappede helt af.
"Nu er du i en tilstand hvor du er tændt uden at være i trance," sagde jeg til John og kiggede på Maria og spurgte. "Hvordan har du det?"
"Jeg nyder det meget," sagde hun og kiggede på John imens hun masserede ham mellem benene. "Er der noget jeg kan gøre for at forbedre min teknik?"
"Du er ualmindelig dygtig," sagde John smilede. "Jeg tror ikke jeg ville kunne gøre det bedre selv."
Imens Maria intensiverede massagen kiggede John pludselig over på mig på en lidt anspændt måde.
"Jeg er faretruende tæt på at få udløsning," sagde han. "Hvad skal jeg gøre?"
"Prøv at tænke på din tændthed som en energi der kan samles forskellige steder i din krop," forklarede jeg. "Mænd der har for tidlig sædafgang har ofte svært ved at være helt til stede i det seksuelle. Derfor samler de al energien omkring deres pik og så bliver den så stærk at de ikke kan styre den hvilket manifesterer sig i en udløsning."
Imens jeg talte begyndte Maria i stedet at massere Johns bryst og arme.
“Din energi samles jo der hvor Maria berører og stimulerer dig,” sagde jeg. “Lige nu flytter hun energien til andre steder på din krop hvilket giver dig mere kontrol.”
“Det kan jeg godt mærke,” sagde John og slappede af igen.
"Når du tilfredsstiller dig selv eller næste gang er sammen med en kvinde kan du øve dig i at flytte energien rundt i din krop og væk fra din pik. Det vil give dig endnu mere kontrol. For tidlig sædafgang er ikke noget man kommer over på en time, men en proces der kræver at man arbejder med sig selv igennem længere tid. Du skal lære at have sex med hele kroppen og med dine tanker og ikke bare med din pik."
"Det forstår jeg godt," sagde John, "men på grund af alle de skuffelser jeg har haft har jeg nok en tendens til at være meget fokuseret på min pik fordi jeg er bange for at komme for hurtigt."
"Det er naturligt," sagde jeg imens Maria atter begyndte at massere John mellem benene. "Det vil være en styrke hvis du kan slappe af og tage sex mindre alvorligt og ikke have en alt for traditionel tilgang til sex. Sex behøver altså ikke at handle om at gennemføre 3-4 stillinger og så få orgasme og udløsning. Når jeg og Maria har sex er det en leg hvor vi også kan tale, le, se hinanden i øjnene. Nogle gange bruger vi lang tid på at planlægge hvad der skal ske og indimellem aftaler vi også at den ene af os forkæler den anden uden selv at forvente at blive stimuleret. Selv om Maria og jeg bor sammen eksperimenterer vi alligevel med online sex. På den måde kan vi fokusere mere på rollespil, på at have sex ved at tale frækt og nyde hinanden med øjnene og gør du det samme med en partner kan du jo helt selv styre din udløsning.”
"Ja," sagde Maria imens hun fortsatte med at massere. "Indimellem er det næsten bedre at have online sex end almindelig sex. Det giver en helt anden form for frihed."
"Det lyder interessant," sagde John. "Jeg vil meget gerne lære mere."
"Godt," sagde Maria og studerede Johns krop et øjeblik. "Har du erogene zoner som ikke er mellem benene og som du nyder at få stimuleret? Nogle mænd kan jo godt lide at få stimuleret deres brystvorter og nogle har en erogen zone omkring anus."
"Jeg er klar over at den slags er almindeligt," sagde John, "men for mig virker det ikke. Jeg nyder dog meget at blive berørt på inderlår og maven, men det er ikke noget der nødvendigvis tænder mig."
Da Maria var færdig med massagen satte vi os alle tre sammen for at evaluere oplevelsen inden vi sluttede af.
“Jeg har læst at I også laver live sex coaching,” sagde John, “hvor man kan have sex med sin partner imens man får input og rådgivning fra jer. Mit største problem med mine partnere er at vi tænker meget traditionelt når vi har sex. Derfor bliver det svært at eksperimentere og lege frit. Hvis jeg besøgte jer sammen med en partner kunne det blive lettere at planlægge måder hvorpå hun og jeg kunne arbejde med vores seksuelle udvikling og evne til at være mere legende i det seksuelle.”
“Det lyder som en god ide,” sagde jeg. “Du har taget et stort skridt idag ind i en mere bevidst tilgang til sex. Møder du en kvinde som er åben for det, kan du også invitere hende med og så kan vi arbejde videre alle fire. Du har ret i at det ville gøre det lettere at hjælpe dig. Vi har udviklet en lang række øvelser som par ville kunne benytte for at bryde konventionerne i det seksuelle, men for give jer de rette øvelser skal vi jo kende både din og din partner seksuelle lyster og profil."
♪♫•*¨*•.¸¸✿¸¸.•*¨*•♫♪
JOHNS UDVIKLING
Inden mødet sluttede fik John til opgave at arbejde med at tale mere åbent med sine partnere, bryde sine seksuelle vaner og flytte den seksuelle energi væk fra sin pik når han tilfredsstillede sig selv eller havde sex og med en partner. I løbet af de næste måneder havde vi endnu et møde og selv om John ikke blev i stand til at have sex i timevis blev han i stand til at holde længere. Ud over det fik han mindre skam over sin problematik, blev en bedre elsker og fik et mere udviklende og eksperimenterende sexliv.


