top of page

UTROSKAB UDEN SKAM

  • Forfatters billede: Carsten
    Carsten
  • for 4 dage siden
  • 6 min læsning

Som sexolog hjælper jeg mine klienter til at skabe det bedst mulige sexliv. Ofte er det deres parforhold, der står i vejen for, at de kan nå det mål.


ree

Det er ikke almindeligt at en sexolog hjælper sine klienter med utroskab. De fleste vil sige at utroskab er uetisk, men glemmer at mange parforhold bygger på adfærd der er endnu mere uetisk. Nogle af mine klienter er for eksempel udsat for overdreven kontrol, manipulation, tavshedskultur, nedgørelse og seksuel forsømmelse. At reducere utroskab til noget entydigt uetisk og skadeligt betyder, at vi overser, at nogle mennesker er utro for at overleve på det sanselige plan – eller for at genvinde frihed, værdighed og lyst. Derfor har jeg i mange år støttet og hjulpet klienter som er utro med at håndtere skyld samt de problematikker der opstår når man har flere partnere.


Uetisk forhold

Mellem 40 og 50% af befolkningen er på et eller andet tidspunkt i livet utro og årsagerne varierer meget. Nogle har partnere der forbyder dem at have fantasier, se porno eller have venner af det modsatte køn. Den form for frihedsberøvelse nedbryder både selvværdet, de sociale kompetencer og den seksuelle lyst. Der er også en del af mine klienter, der har valgt utroskab efter mange år i ufrivilligt cølibat – enten fordi partneren har mistet interessen for sex, eller fordi deres seksuelle præferencer ikke matcher partnerens.

Vi siger at man som utro gør sig skyldig i at skjule sandheden, men ansvaret for ærlighed i et parforhold ligger ikke altid kun hos den utro. Flere af mine klienter har partnere, som afviser at tale om sex eller direkte nægter at indgå i ærlige og nødvendige samtaler om deres forhold. I andre tilfælde opstår utroskab fordi tiltrækningen eller respekten i forholdet er forsvundet. Flere af mine klienter har valgt at være utro, fordi deres partner var blevet alkoholiseret eller havde opgivet at tage vare på sig selv. En kvindelig klient troede i flere år, at hun var blevet aseksuel, men opdagede i forbindelse med et sidespring at hendes lyst stadig var intakt. Problemet viste sig på den måde at handle om at hun ikke længere tændte på sin partner, der var blevet stærkt overvægtig og var holdt op med at interessere sig for sin hygiejne.

Når vi taler om utroskab som uetisk, overser vi også de mennesker, der sidder fast i arrangerede ægteskaber. Mange af dem har aldrig følt tiltrækning til deres partner og er kulturelt eller religiøst forhindret i at blive skilt. For dem kan udroskab være den eneste mulighed for at få et sexliv.


ree

Individuelt udskiftning

For nogle af mine klienter handler utroskab ikke om problemer i deres parforhold, men om deres egne lyster og natur. Undersøgelser viser, at godt og vel 20% af befolkningen er utro uden at have et ønske om at leve anderledes. Nogle oplever ganske enkelt, at de ikke er monogame af væsen, men lever med en partner, der ikke ønsker et åbent forhold. Andre befinder sig i velfungerende og tilsyneladende ”perfekte” parforhold, men kan ikke mærke sig selv og bryder derfor monotonien ved at søge spænding i det forbudte. Der findes også en gruppe, som har en decideret utroskabsfetich – de tænder altså på det hemmelige, det skamfulde eller det uetiske. For dem er hemmeligholdelsen en del af lysten hvilket paradoksalt nok betyder at et åbent parforhold ville dræbe netop den energi, de søger.

 

Kemisk udtørring

En anden kategori af utroskab opstår, når kemien mellem to mennesker tager magten. Nogle af mine klienter har aldrig planlagt utroskab, men oplever pludseligt en overvældende tiltrækning, der underminerer deres kontrol. Den form for kemi kan føles så stærk, at man mister alle forbehold og glemmer sine idealer. I min optik er man allerede utro i det øjeblik, lysten melder sig. At udleve lysten på det fysiske plan kan paradoksalt nok føre til, at spændingen opløses og balancen med den faste partner genskabes. At undertrykke sine lyster kan efterlade en vedvarende længesel, der på sigt kan være mere skadelig for forholdet til den faste partner end selve handlingen

 

Lyt til udroskab er sund

I vores kultur hylder vi parforholdet og ser et bryllup som en festlig begivenhed samt fejrer det når et par har været sammen længe. Parterapeuter siger som regel at det er godt at blive sammen og at utroskab for enhver pris skal undgås. Derfor er der mange af mine klienter der tror at der er noget galt, hvis de har lyst til at være utro. Undersøgelser viser dog, at over 70% af befolkningen ville være utro, hvis de kunne gøre det uden at skabe problemer i deres parforhold. Det er altså mere udbredt at tænde på utroskab end på monogami. Dermed kan man konkludere at der er en større sandsynlighed for, at noget er galt, hvis man ikke har lyst til utroskab.

I min optik er det ikke et stort mysterium at så mange har lyst til at være utro. Et fast parforhold bygger på et mix af følelsesmæssige bindinger, pligter, afhængige, jalousi, vaner, forventninger eller angst for at miste. Mange oplever at få mere plads og frihed når de har sex uden for deres faste forhold. Et sidespring er ofte gnidningsløst og derfor giver mulighed for at slippe skammen, eksperimentere, udleve sine fantasier og få nye perspektiver på sin seksuelle profil og sin formåen.

90% af befolkningen har lyster, som de skammer sig over. Skam skaber indre konflikter som fører til præstationsangst, tab af lyst samt manglende evne til at sætte ord på fantasier, behov og grænser. At så mange har "forbudte" lyster handler om at mennesker er gode til at sætte livet i system og skabe konforme liv, hvor det intime begynder at køre på automatpilot. Forbudte seksuelle længsler er det grus i maskineriet der fremtvinger det kaos der skal til for at bryde med rutinerne og skaber plads til følelsesmæssig og seksuel.

 

Fordelene ved udskiftning

Når terapeuter taler om utroskab har de som regel fokus på de negative aspekter. Der er dog mange af mine klienter der oplever at utroskab har ført til noget positivt. Dels har de fleste fået mere energi, bedre sex og har fået mere plads til at udleve deres lyster og fantasier. Ud over det er der mange der har øget deres seksuelle og følelsesmæssige selvindsigt og er blevet bedre til at stå ved deres behov og lyster. Jeg har også klienter for hvem utroskab ledte til at de er kommet fri af en depression eller at de for første gang har fundet ægte kærlighed. Desuden er der mange for hvem utroskab ledte til den krise der skulle til for at de kunne bryde et fastlåst og destruktivt parforhold.

 

Afsløret udroskab

Når utroskab afsløres, kan det lede til kaos og opbrud, men også til stor bevidsthedsmæssig udvikling. Afsløring af utroskab er jo et reality check, der tvinger et par til at slippe deres illusioner. At slippe illusionerne resulterer som regel i et eksistentielt chok men giver også mulighed for at bryde vaner, forventninger og hensyn som man normalt tager over for sin partner. Ønsker et par at finde hinanden efter utroskab er det vigtigt at de ser at deres forhold er en dynamik der er skabt af to personer og at de derfor begge har et ansvar. Dermed skal man kunne samarbejde og undlade at forsøge at definere den ene som tilbud og den anden som skurk. Et parforhold hvor man ikke kun deler ansvaret når det går godt men også når det gør ondt bliver som regel kun stærkere som følge af en krise.

 

Hjælp til udryddelse

At være utro er ingen optimal livsstil og betyder som regel at man har mere at arbejde eller kæmpe med i sit sex- og kærlighedsliv end andre. Derfor er der få der mere brug for professionel hjælp end de utro. Utroskab kræver at man har øje for detaljerne. Dels skal man jo kunne balancere flere forholdsdynamikker og samtidig etablere alibier, håndtere skam og dårlig samvittighed, slette spor, huske hvad man har sagt til hvem og bruge telefon, kreditkort, computer og kalender korrekt. Derudover opstår der ofte et identitetstab, ensomhed og en hel del forvirring ved at leve et dobbeltliv.

Uanset om du er utro eller om du og din partner gerne vil have et åbent forhold eller finde sammen efter utroskab tilbyder jeg fortrolige samtaler og hjælp. Vores møder foregår på en diskret adresse. Jeg fører ikke journal over mine klienter og alle er naturligvis velkommen til at være anonyme.

 

 
 
 

Kommentarer

Bedømt til 0 ud af 5 stjerner.
Ingen bedømmelser endnu

Tilføj en rating
bottom of page