

- Et pirrende og underholdende hands-on foredrag der viser hvordan man bruger seksuel tiltrækning konstruktivt.
Der er intet der som et sundt og udviklende intimt liv forebygger stress, giver energi og giver overskud og lyst til at udvikle sig og være noget for andre. Samtidig lærer vi så godt som intet om sex på skoler og arbejdspladser og de fleste må uddanne sig på området ved at famle sig frem. Dette foredrag vil kompensere for denne mangel.
Længslen efter god sex og intense intime oplevelser er en af menneskets stærkeste drivkræfter. Derfor er nogle af verdens største virksomheder og mest kendte kunstværker skabt af mennesker der kunne transformere deres lyst til handling.
DELTAG OG MÆRK TILTRÆKNING
Til foredraget tager Carsten sex og tiltrækning under kærlig behandling og illustrerer sine pointer ved at vise hvordan man giver stimulans og nøgen massage. Som publikum har man mulighed for at deltage aktivt ved at komme op på scenen og arbejde med tiltrækning i praksis.
TIL FOREDRAGET LÆRER DU BLANDT ANDET
-
At udvikle og bruge seksuel tiltrækning som en konstruktiv motiverende faktor.
-
Hvorfor og hvordan seksuel lyst kan heale de fleste seksuelle ubalancer.
-
Hvordan du kan bruge tiltrækning som et middel til at nå dine drømme og mål.
-
Hvordan du bliver immun over for grænseoverskridende seksuel tiltrækning.
-
Hvordan du bruger din seksuelle lyst til at hæve din IQ.
Foredraget kan også foregå uden den erotiske illustration.
